Halls Drivhuse

Dine drivhusdrømme starter her

Der er ikke noget bedre end at høste frugten af eget arbejde, og når man taler om drivhuse bliver det meget konkret og jordnært. Egne tomater, agurker, chili og krydderurter smager bare bedre, end dem du køber, og så kan du også være helt sikker på, at de ikke er blevet sprøjtet eller er blevet transporteret halvvejs rundt om jorden. Din egen høst er egen avl - fra jord til bord.

Når du skal vælge dit drivhus, er det en god idé at tænke grundigt over, hvad det er, du ønsker at bruge drivhuset ti, og lad det være sagt med det samme - vi har aldrig haft en kunde, der har ønsket sig et mindre drivhus, end det de havde købt. Der skal være plads til huset i din have, men du kan næsten ikke få plads nok, når det gælder størrelsen på drivhuset. 

Juliana Drivhuse A/S er firmaet bag flere anerkendte drivhusmærker - Halls, Juliana og Gabriel Ash. Sortimentet spænder over prisvenlige intro-drivhuse til de mere eksklusive og skræddersyede løsninger. Juliana Drivhuse A/S har produktion i Danmark, England og Kine, og sælger sine produkter på flere end tyve markeder i hele verden. Halls drivhusene tager sit udspring i den engelske drivhus-tradition.

Halls drivhusene er inddelt i to produktlinjer Traditional og Qube, som hver især har deres styrker, særlige egenskaber og kendetegn. Så det brede program har helt sikkert også noget til dig, hvad enten du er begynder eller en øvet have-entusiast. 

Og så vil vi gerne have lov til at invitere dig med i Drivhusklubben. På www.drivhusklubben.dk kan du finde inspiration, råd og vejledning til livet med drivhuse, og du kan stille spørgsmål til vores eksperter.