Halls drivhuse

Det skal være alle forundt at eje et lækkert kvalitetsdrivhus fra Halls. Derfor finder du et stort udvalg af drivhuse fra Halls’ mange populære serier online her hos os. Det giver dig rig mulighed for at finde et Halls-drivhus, der passer til dine praktiske behov og til de store drømme for din have.

Historien om engelske Halls

Historien bag Halls-drivhuse går helt tilbage til 1936, hvor engelske Halls, som det første firma i verden, begyndte at producere drivhuse til private med udgangspunkt i vedligeholdelsesfrit aluminium. Kriterierne for drivhusene var selvfølgelig – og er stadig den dag i dag – at de skulle være af høj kvalitet, og at de skulle være lette at samle, så du som drivhusejer har muligheden for at samle dit drivhus og komme i gang med at få glæde af det på én og samme weekend.

Halls dyrker essensen af den gamle, engelske havetradition, og i deres brede produktsortiment finder du drivhuse i flere forskellige serier, prisklasser og størrelser. Der findes derfor Halls-drivhuse til både nybegynderen samt den mere garvede haveentusiast, og hos drivhuscenter.dk finder du drivhuse fra alle Halls’ populære serier. I dag er Halls ejet af Dansk Juliana, der har sit hovedkontor i Odense, og dermed er de engelske drivhuse for alvor blevet udbredt hos de danske haveejere. Halls-drivhuse er en international succes, der bare vokser og vokser år for år. 

 

Flere populære serier inden for Halls-drivhuse

Som før nævnt fører vi flere forskellige produktserier fra Halls her hos drivhuscenter.dk. Overordnet set anbefaler vi serien af Halls Popular-drivhuse som et dejligt begynderhus til dig, der ikke tidligere har ejet et drivhus, men som gerne vil i gang med at udforske drivhusets mange muligheder. Ønsker du et mere professionelt og rummeligt drivhus er serierne Halls Magnum eller Halls Universal måske mere for dig, og ønsker du et helt orangeri, står vores Halls drivhuse fra Atrium-serien og venter på dig. Er pladsen trang, anbefaler vi dig at tage et kig på de væghængte drivhuse fra Halls Altan- eller Halls Royal-serierne. Du kan læse nærmere om de enkelte drivhus-serier fra Halls nedenfor:

 

Halls Popular

Et Halls Popular-drivhus er det perfekte begynderdrivhus og det bedst sælgende Halls -drivhus til dato. Deraf også navnet Popular. Med et drivhus fra denne serie får du et lækkert, fritstående drivhus med tagvindue og letløbende skydedøre, så du nemt kan indtage dit drivhus med manér og kan komme i gang med at dyrke diverse traditionelle drivhusplanter. Et Halls-drivhus fra Popular-serien er et godt supplement til både den lille og den store have. 

 

Halls Magnum

Drivhusene i Halls Magnum-serien er nogle af de mere avancerede drivhuse fra Halls og dermed et godt valg til dig, der måske allerede har erfaring som drivhusejer eller som bare gerne vil investere lidt ekstra i dit nye drivhus. Med et Halls Magnum-drivhus får du et stort, fritstående drivhus med diverse lækre detaljer, herunder dobbelte skydedøre, der giver dit drivhus en ekstra flot finish. Halls Magnum skaber et behageligt rum med god plads til dine forskellige planteprojekter, og alt i alt er seriens drivhuse rigtig gode allround-drivhuse, som du kan have glæde af igennem mange år. 

 

Halls Qube

Halls Qube er tidsløs og let i stilen, så den passer ind i de fleste haver. Drivhuset er skabt i nogle stærke profiler og er derfor et solidt og holdbart hus selvom udseendet fortsat er enkelt og elegant. Alle Halls Qube husene er lavet på vores fabrik i Odense, og derfor har huset også den danske kvalitet og kan holde til det danske vejr. Drivhusene er lavet med lave dørtrin som giver let adgang til huset, uden at du skal forcere en høj kant. Husene har minimum 1 vindue i taget og med en vinduesåbner kan du skabe de perfekte rammer for dine planter i drivhuset. Drivhuset er lavet med en ekstra detalje som gør at døren(e) i huset er nemme at betjene. Det revolutionerende dørdesgin gør nemlig at de kører på glideskinner og giver dig derfor en stabil dør som let gider op og i.

 

Halls Qube+

I Halls Qube+ serien er detaljerne med de funktionelle og stabile døre fortsat i dobbeltdørene. Med dørene på glideskinner får man det optimale ud af drivhusene både inde og ude da dørene ikke optager plads for noget andet. I Halls Qube+ er der plads til både at dyrke planter og grøntsager, men også at dyrke det afslappende drivhusliv da der i disse huse er mere plads til både stole og borde så man kan opholde sig i drivhuset. Det lette og elegante udtryk i huset skal man ikke blive snydt af, for drivhusene er udarbejdet i stærke profiler som gør at husene samtidig er stabile og holdbare. Alle Halls Qube+ husede bliver produceret i Danmark og man kan derfor roligt forvente en dansk kvalitet som kan holde til vind og vejr.

 

Halls Universal

Halls Universal-serien er en serie af ekstra store drivhuse med god plads til både planter og en lille hyggekrog indendørs. Universal-modellerne har en forstærket tagryg, hvilket sikrer dig en solid konstruktion på dit drivhus. Takket være tagvinduer og den letløbende skydedør er det nemt at skabe god udluftning og ventilation i drivhuset, så det bliver et rart sted at opholde dig både ved havearbejde og i forbindelse med afslappende hyggestunder med en god bog eller anden underholdning.

 

Halls Atrium

Halls Atrium-serien er Halls’ flotte bud på et orangeri til din have. Her får du drivhus, lysthus eller pavillon til hygge og gode stunder, og Halls Atrium er alletiders som en del af uderummet for dig, der måske ønsker dig noget ud over det sædvanlige til din have – men som dog ikke nødvendigvis ønsker at skulle have en specialfremstillet løsning. Med Halls Atrium får du et drivhus i hærdet glas i hele baner med dobbelt skydedør og hele tre vinduer, hvilket skaber et elegant og anderledes look, som uden tvivl vil stå godt til dine omgivelser udendørs.   

 

Halls Altan

Halls Altan er en pladsbesparende serie af væghængte drivhuse med enten to eller tre fag i længden. Serien er ideel som løsning til dig, der enten har begrænset plads til et drivhus i haven, eller som ønsker et supplement til dit store drivhus. Halls Altan kan, som navnet antyder, også bruges på større altaner hos dig, der bor i etagebyggeri.

 

Halls Royal

Ligesom drivhusene i Halls Altan-serien rummer Halls Royal-serien forskellige smarte vægdrivhuse, der ikke optager meget plads i haven. Halls Royal-drivhusene fås med enten fire eller seks fag i længden og med skydedør i siden.

Hvilket Halls-drivhus er din favorit? Find det online, og bestil det hjem i dag fra drivhuscenter.dk!

 

Hvilken type drivhusglas skal man vælge?

Drivhusene kommer som udgangspunkt med 3 forskellige slags ruder.
Polycarbonat, delt glas eller hærdet glas i hele baner.

 

Alt efter drivhusets funktion anbefaler vi forskellige typer af ruder.

Polycarbonat

En fordel ved et drivhus lavet med polycarbonat ruder er den beskyttelse og isolering, som panelerne giver drivhuset. Med panelerne sikrer du, at dine planter kan holde sig varme i drivhuset i længere tid og solen ikke rammer planterne direkte som i et glasdrivhus. Afhængigt af hvordan du ønsker at drivhuset skal være, og din brug af drivhuset, anbefaler vi oftest kun polycarbonatversionen til gartnere, der ønsker at bruge drivhuset som væksthus for planter.

Delt glas

Fordelen ved denne type glas, er at det er nemmere at køre til glarmesteren selv og få lavet et nyt glas til ens drivhus, hvis uheldet skulle være ude og en rude er gået. Ulempen ved delt glas er dog at når det går i stykker er det i store stykker og man kan derfor skære sig nemmere end ved hærdet glas.
Med et drivhus i glas skal du være opmærksom på solens stråler som kan skinne direkte igennem ruderne, derfor er det en fordel og anbefaling at du husker at beskytte både dig selv og dine planer mod den direkte sollys med skyggenet eller skyggepasta. 

Hærdet glas i hele baner

Vi anbefaler et drivhus i aluminium med hærdet glas til hobbygartneren, der også gerne vil sidde i drivhuset og samtidig nyde haven omkring det. Med et drivhus i glas skal du være opmærksom på solens stråler, så at installere skyggenet og/eller bruge skyggepasta i drivhuset vil oftest være en fordel. Vi anbefaler altid hærdet glas frem for almindeligt glas, da hærdet glas vil bryde i små stykker, hvis det går i stykker frem for store skår som almindeligt glas.

Hvilken slags fundament skal man vælge til drivhuset?

Til ethvert drivhus anbefaler vi vores stålfundament til at montere drivhuset sikkert på jorden. Vores fundament har ankre, der er støbt ned i jorden. Det vigtigste ved montering af fundamentet er, at det er plant, ellers vil det ikke være muligt at indføre glasset til sidst. 

Find vores fundamenter her.

Hvis du stadig er usikker på beslutningen, så besøg vores showrooms/butikker i Odense, Aalborg eller Næstved. Her står vores eksperter klar til at rådgive dig om køb af drivhus.