Halls Qube
Qube er en nyudviklet serie af drivhuse der blev lanceret i 2019. Hos Juliana står vi selv for design og udvikling, og målet med Qube-serien har været at skabe et moderne og enkelt design, der samtidig har en række unikke funktionaliteter.
De firkantede rørprofiler, der har lagt navn til drivhusene, giver en unik styrke til trods for en designmæssig lethed, hvor glassene næsten ’svæver’ af sig selv. Qube er på den måde et svævende glashus, der med sit lette og tidløse design falder ind i de omgivelser, det bliver opført i.
Alle Qube-husene er fremstillet i sort pulverlakeret aluminium og bliver leveret med hærdet glas i hele baner, hvilket både understøtter det strømlinede udseende og giver drivhuset styrke samtidig med, at det sikrer et frit og roligt udsyn, når du opholder dig i drivhuset.
Halls Qube er således drivhuset til dig, der ønsker et robust drivhus, der dog også har et let og elegant udseende, så det i din have bliver et moderne vækstrum, der samtidig kan blive dit rum for afslapning og velvære. Et stærkt valg i en smuk ramme.
Vi tror på, at Qube bliver en moderne klassiker, som du selv kan sætte dit personlige præg på og skabe dit eget unikke uderum i.